Skal jeres virksomhed til at lave bæredygtighedsrapporteringer, eller har I allerede været i gang med det? Der er forskellige direktiver fra EU, der pålægger virksomheder af en vis størrelse at få udført rapportering af ikke-finansielle faktorer. De seneste år har det allerede været pålagt fra dansk side at gøre det i virksomheder med mere end 250 medarbejdere, og det er nu udvidet til at gælde på EU-plan også. Men hvad er ESRS egentlig?
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og dækker over det nye direktiv, CSRD, der er en udvikling af tidligere direktiver, som spænder end anelse bredere og rammer flere virksomheder, end hvad der tidligere har været tilfældet. ESRS dækker over 13 standarder, der implementeres i første omgang fra januar 2024, mens andre først bliver rullet frem fra 2026. Det kommer an på typen af virksomhed, størrelse og meget mere, så det er med lige at finde ud af, hvornår det gælder for jer.
Indhold i ESRS
Der er grundlæggende tre grupper af faktorer, der dækkes gennem en bæredygtighedsrapportering:
-
Miljøfaktorer. Her er der tale om blandt andet ressourcebrug og tilpasning til klima og klimaforandringer.
-
Sociale faktorer. Her dækkes blandt andet menneskerettigheder og de forhold, der er på arbejdspladsen.
-
Governance. Dette gælder primært i forhold til ledelse og styring, risikostyring og intern kontrol.
CSRD i dag omfatter alle virksomheder med minimum 500 medarbejdere, og det gælder altså også jer. Efterhånden som det udvikler sig, vil det dog bevæge sig mod at dække alle virksomheder med minimum 250 medarbejdere, så gruppen af virksomheder, der skal rapportere, udvides drastisk.
I er med garanti vant til at producere forskellige ledelsesrapporteringer, og CSRD og ESRS kan bruges som grundlag for jer til at lave separate rapporteringer på andre områder, som kan være relevante – både for jer selv men også for eventuelle interessenter eller investorer, der måtte være.
