En investering er input af en ressource som eksempelvis tid og/eller penge, hvor det typisk er sidstnævnte i form af rede penge, der er den mest populære løsning. Outputtet af en investering skal helst være, at det investerede giver afkast i form af profit. Man kan investere i mange forskellige ting, hvor de mest hyppige er enten aktier og/eller obligationer. Investerer man i aktier og obligationer, indskyder man en sum penge i en andel, der helst skulle vokse til en større værdi.
Aktier: En aktie kan beskrives som, at man køber en andel af en virksomheds egenkapital. Aktien giver udbytte, såfremt der er overskud i virksomheden.
Obligationer: En obligation er et værdipapir, der bliver udstedt af en låntager. Obligationer har en fastsat løbetid, hvor det forventes, at denne i sidste ende giver proft.
Man kan dog også lave mere overskuelige og håndgribelige investeringer i hverdagen såsom bolig- eller bilkøb.